Sådan gør du hvis en gymnast kommer til skade.

1.  Hent is i Ryslingehallen, eller instant-is i aluminiumskuffert på Friskolen og læg det på det tilskadekomne sted.

2. Den tilskadekomne lægges ned og det tilskadekomne sted ( ankel, knæ, håndled, albue) hæves i forhold til kroppen.

3. Vurder skaden på stedet – lad være med at flytte vedkommende før du har vurderet hvor slemt det er, specielt hvis vedkommende har slået ryg eller nakke.

4. Er det nakke eller rygskade ring efter ambulance. Lad vedkommende ligge hvor han/hun ligger.

5.  Rul elastikbind om det tilskadekomne sted (ankel, knæ, håndled, albue). Elastikbind finder du i aluminiumskufferten. Kufferterne forefindes i Gymnastikskabet i Ryslingehallen og i gymnastikforeningens skab på Friskolen.

6.  Bind isen fast på stedet med endnu et elastikbind.

7. Sørg for at gymnasten ikke ligger direkte på gulvet ( f.eks. ligger på en jakke) og at vedkommende får noget mere tøj på eller noget over sig.

8. Ring til gymnastens forældre ( hvis det er et barn).

9. Hvis du eller forældre synes den tilskadekomne skal på skadestuen ring efter en ambulance, hvis forældrene ikke selv har mulighed for at køre. Har forældrene heller ikke mulighed for at tage med på skadestuen, skal du tage med.

NB. Det er bedre at sende en tilskadekommen gymnast på skadestuen en gang for meget end en gang for lidt, specielt hvis det er ryg eller nakkeskade.

Ryslinge Gymnastikforening - CVR 30470478 - ryslingegf@live.dk