Outdoor Action

Ryslinge GF Outdoor Action er holdet for dig og din familie, der elsker at være ude og opleve naturen. På holdet laver vi ikke en fast aktivitet, og vi mødes heller ikke det samme sted hver gang.

Vi bruger kroppen i naturen. Vi er aktive sammen. Vi udforsker ikke bare de mange måder at bruge naturen på, men også de mange naturområder, der er i og omkring Ryslinge.

I løbet af året prøver vi kræfter med mange forskellige aktiviteter, såsom:
  • orienteringsløb
  • træklatring
  • bål
  • eventyr ud i det blå
  • vandreture
  • overnatning i det fri
  • og meget, meget mere
Vi forsøger at matche familiernes behov for fleksibilitet. Der er derfor ingen forventning om, at man kan komme hver gang, men at man deltager, når man kan.

Vores vision er, at vi sammen får lavet familieorienterede outdooraktiviteter i og omkring Ryslinge. Vi ønsker at skabe fællesskab omkring aktiviteterne, som kan skabe rammerne for samvær, nærvær og gode oplevelser i naturen på tværs af alder.
Vi vil inspirere og lære af hinanden, så vi sammen deler de gode oplevelser i naturen.

Holdet drives af frivillige ildsjæle ud fra mottoet om, at mange skal bidrage lidt.
Derfor er det også forskelligt, hvem der står for aktiviteterne fra gang til gang.

Meld dig ind i vores Facebook-gruppe Ryslinge GF Outdoor Action, hvor vi deler mere information.



Ryslinge Gymnastikforening - CVR 30470478 - ryslingegf@live.dk