TURBOHOLDET (ca. 6-10 år)

ONSDAG 17:00-18:00 i Ryslinge Hallen

 

Er du klar til fart, sjov og masser af spring?

På Turboholdet får skolebørn lov til at give den fuld gas!
Vi skal lave kolbøtter, hoppe fra redskaber, balancere, klatre, løbe stærkt og selvfølgelig øve os på seje spring – alt sammen til sjov, skør og energifyldt musik.

 

Vi arbejder med grundspring og bevægelser, hvor børnene bliver udfordret på både motorik, styrke, smidighed og mod. Der bliver masser af muligheder for at få hovedet ned og benene op – og vigtigst af alt skal vi have det super sjovt sammen.

 

Formål:
At give børnene lyst til at bevæge sig og udvikle deres motoriske færdigheder gennem leg, rytme og springgymnastik.

 

Mål:
At børnene får kendskab til forskellige spring og grundøvelser som fx kolbøtter, vejrmøller og saltoforøvelser – samtidig med at de styrker samarbejde, mod og kropskontrol.

 

Praktisk:

  • Holdet er for børn fra ca. 0.–3. klasse.

  • Kom i tøj der er let at bevæge sig i, med bare tæer og håret sat op.

  • Husk drikkedunk.



Ryslinge Gymnastikforening - CVR 30470478 - ryslingegf@live.dk